Jule Rødkål

Julen sig nærmer og kålen er begyndt at komme frem, så hvorfor ikke få lavet rødkålen klar til hele juleræset.
I denne portion bliver der ca. 3 kg. færdig rødkål. men kommer selvfølgelig an på størrelsen af kålhovedet.
Til en person beregnes ca. 150g rødkål som tilbehør til andesteg eller flæskesteg.





3 kg. rødkål
1 Rødkålshoved 3kg 
2 rødløg
10 hele peberkorn
10 hele korn Allehånde
1 stjerneanis
4 tsk. salt
2 stængler kanel
1 spk. honning
1 dl. balsamico eddike
1 spk. sukker
olivenolie

Skær først kålhovedet i kvarte og skær stokken fra, dernæst snittes der på den korte led i så tynde strimler som muligt. Løgene halveres og snittes i så tynde strimler som muligt.
knus, peberkorn, stjerneanis og allehånde i en morter.

Svits løgene kort ved høj varme i en stor 10 l gryde med lidt olivenolie, tilsæt krydderblandingen fra morteren og svits kort, derefter kommes balsamico ved sammen med sukker og honning til det samler sig og bliver til en let tyk konsistens.
Kom nu et par håndfulde snittet rødkål ved og rør rundt, dette gøres med al kålen lidt ad gangen. Dette gør det nemmere at få blandet kålen med krydderblandingen. Kanelstænger og salt kommes ved
Skru ned til middelvarme og lad stå i 45 min. imens der røres rundt ofte sådan at væden kommer rundt i al kålen.
Efter 45 min. slukkes der for komfuret og kålen skal have lov at køle ned med låg på. Rør gerne rundt engang imellem.
Smag kålen til med salt.

Når kålen er kølet af fordeles den i fryseposer. Mit forslag er 400g hvilket vil svare til 2 pers. og så er der sikkert en rest tilbage, alt efter hvor meget man spiser af denne lækre kål.

Server til en lækker flæske eller andesteg.

Kommentarer